Du er her:
Mottaker: HANS ØRN BLOM
Datering:[medio desember 1859]
Sted: [KRISTIANIA]
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
 
 
Hastværkslinjer til H. Ø. Blom.
​Brand i Taget, ​Nød for Dør,
Vækker mangen døsig Evne,
Maner den, som blunded før,
Til det store vaagne ​Stævne.
Gamle ​Garnisonskumpan,
Ogsaa Dig Signalet vakte
Op fra ​Brixen, hvor Du strakte
Dig som knækket ​Vindfaldsgran.
Nød for Døren, Brand i Tag,
Blæser Liv i dorske Dyder;
Farens store Fællessag
Gjør til Helt ​Cafféens Skryder;
Selv den gamle Graa paa Stald
Vrinsker ved Trompetens Skrald;
Ogsaa Du ​bandt Sværd ved Side,
Ogsaa Du vil ud at stride!
 
 
Den blev kaldt paa Dansk ​en Fløs,
Der ifjor bar ud slig Fabel:
At din gamle rustne Sabel
Endnu sad i Slidren løs.
Ak hvor lang, ​hvor lang en Næse dog
Vil ei nu de Godtfolk faa,
Som har sagt at længst Du laa
Liig paa Prent i ​Thues Læsebog!
Men saa vist hin Snak var gal,
Rygtefuglene forfløine, –
Seer vi nu med aabne Øine
Du er vakt og – national.
Thi saa norske Næveslag,
Slige spræke ​Rygtagsfagter
Fra den gamle gode Dag,
Kun en ægte Nordmand magter.
​Dybt i Dal, hvor Daaden blunder,
Sad Du stur i lange Aar;
Nu ​Bersærkermod Du faar,
Klikker med din ​Muskedunder!
Lidt Amunition tilbage
Har Du og for Nuets Strid:
​Krudt fra Gammelostens Dage,
Skraa fra Akvavitens Tid.
 
 
​«Torsk» og ​«Slusk», og hvad som bedst,
Buldrer broget gjennem ​Braget;
Ak, jeg tænkte sidste Rest
Knalded i ​Campbellerslaget.
Trods Protesten, før jeg gav,
​«Stimen» dog i Fjorden ​føiter;
Thi i ​Morgenbladets Hav
Seer man ​Narrehvalen sprøiter.
Ha, ifald vor unge Lejr
Havde slig en ​Bjørkebejner
Fremst i Flok hvor Pile regner, –
Da var sikker nok vor Sejr!
Derfra vore Klager nu!
Sorgen vil man finde billig,
Ved at see en Mand, som Du,
​Hverve sig til dansk Frivillig.
Gid den blive Dig til Gavn,
Kampen hist i Fiendens Kjæde!
Gid de lønne Dig dernede
I vort norske Kjøbenhavn!
​Solden, som Du har ivente,
Tør vel længe staa paa Rente, –
Bare dog, før Aar er omme,
​Dannebrogen maatte komme! – –
 
 
Et blev glemt, da sidst jeg skrev,
Nemlig Noget om ​Hr: Comus,
Som af Smagens ​Major domus
Hjem i Norge nægtet blev.
Nu er den Ting overflødig:
Fra din Digtergrubes ​Schakt
Har Du selv for Dagen bragt
Comisk ​Gulderts ​attenlødig.
Som von ​Tybo Du behændigt
Om Dig selv og Brabant sang;
​Mester Gert Du gav anstændigt, –
Derom mer en anden Gang;
Viddets Læg i Versets ​Hoser
Slunken er, men græske Gloser –
​Degnens Alpha, Beta, Gamma –
Har hos ​Plebs man ingen Skam a’!
​Hanegal Dig huer ilde,
Det kan være Mening i;
Hanegal i Nattens Stille
Rummer dog sin Profeti.
Derfor bedst, var Satsen slettet;
Thi saa vist som i ​Parkettet
​Smagskapun tør reise Hale,
Tør paa Scenen Hanen gale! – –
 
 
Selv Du slidt har ​Norskhedsvamsen,
Som med Haan Du slænger væk!
Mindes Du hin ​Kamp med Bamsen,
Malt med djerve Sagatræk?
Der var ​Ordlag, fulde, runde; –
Læg Du dem i danske Munde,
Prøv det blot, og Du kan tro,
Bamsen blir ​«en Oldenso».
Den var norsk, din brune Bamse,
Veier vel en Hærmand op;
Derfor lad om Liv os ​gramse
Udfor Stup i Spring og Hop.
Vogt Dig blot for Myren, Kjære,
Hold dog Peltsen blank og reen;
Følge lad, som Kampens Meen,
​Revet Skind men uskadt Ære!
Længe vil Du ei forblindet
Rase mod dit eget Folk;
Folkelivet, ​Folkemindet
Har sit Krav paa Dig som Tolk!
Heller end at hyle ​Rama-
Skriget mod vor unge Stat, –
Sjung for Scenen ud et Drama,
Som en dobbelt ​Renegat!
Henr: Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her